Guide til rengøring, pleje og vedligehold af linoleumsgulv

Vi har her lavet en guide til rengøring pleje og vedligehold af dit linoleumsgulv, så du får det meste ud af dine nye gulve. Linoleumsgulv skal plejes og vedligeholdes ligesom alle andre gulve. Det betyder, du skal vaske/rengøre og pleje dit linoleumsgulv korrekt.

Linoleum er et naturmateriale, som er fremstillet af linolie, harpiks, kalk og plantedele. Linoleumsgulv er både slidstærkt og utroligt let at pleje og vedligeholde, hvis du bruger de rigtige rengørings- og plejemidler.

Daglig rengøring af linoleumsgulv

I det daglige anbefaler vi, at du enten fejer dit linoleumsgulv med en blød kost, eller bruger et børstemundstykke til din støvsuger. Du skal vaske dit linoleumsgulv med lunkent vand og sæbe. Her anbefaler vi en sæbe til linoleumsgulv eller en sæbespåneopløsning (1-2 dl sæbespåner opløst i 10 liter varmt vand).

Husk at du ikke må bruge brun sæbe eller opvaskemiddel til rengøring af dit linoleumsgulv.

Værd at vide om linoleumsgulv

Hvis dit linoleumsgulv er blevet meget slidt at se på, er det tid til en grundrens af overfladen. Sæbefilmen som kommer fra den daglige rengøring, kan du fjerne med et grundrengøringsmiddel til linoleum. Når du har renset dit linoleumsgulv, skal det vaskes med lunkent vand, og når det er tørt, påfører du et nyt lag beskyttelsesfilm.

Beskyt dit linoleumsgulv

Linoleumsgulv er smukt og naturligt gulv. Fordi det er et ‘levende materiale’, evner det også selv at hele ridser og skrammer. Vi anbefaler dog stadig, at du passer på gulvet i dagligdagen, da store ridser og skrammer ikke kan hele af sig selv. Vi anbefale derfor, at du følger disse råd:

  1. Brug gulvtæpper til at beskytte dit linoleumsgulv
  2. Brug filtpuder på dine møbler
  3. Betræd ikke linoleumsgulv med sko på

Find flere råd om behandling og rengøring af linoleumsgulv:

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail.