Værd at vide om væg-til-væg tæpper

At vælge væg-til-væg tæpper kan være en større beslutning, da mulighederne er så mange. Derfor har vi her samlet alt, der er værd at vide om væg-til-væg tæpper. Vi vil dog altid anbefale, at du tager en snak med din professionelle gulvlægger, så du får det helt rigtige tæppe, som passer til dine behov.

Væg-til-væg tæpper: hvad skal jeg vælge?

Væg-til-væg tæpper til stuen og hjemmekontoret

Stuen og hjemmekontoret er to rum, som meget benyttet i dagligdagen. Derfor bør man se efter et slidstærkt tæppe, da der stilles store krav til slidstyrke i stuen og på hjemmekontoret. Vi anbefaler ikke en bestemt tæppetype til stuen eller hjemmekontoret, da det afhænger af dit behov. Men hvis du f.eks. har børn, skal du nok dreje udenom tæpper med en lang garnlængde. Jo længere tæppets luv er, jo mere rengøring vil det kræve. Eller hvis du f.eks. går med sko på hjemmekontoret, bør du også dreje udenom tæpper med lang garnlængde.

Væg-til-væg tæpper til værelser

Til soveværelset er et tæppe med lang garnlængde dog dejligt under fødderne. Og idet de færreste har sko på i soveværelset, vil det heller ikke kræve så meget rengøring. Til børneværelset er sagen dog en anden, og vi vil anbefale at kigge efter et tæppe med kortere garnlængde, som stadig er blødt. Så får du både et tæppe, der er nemt at rengøre, men blødt for dit barn at tumle på.

Væg-tilvæg tæpper til andre rum

Til din gang/entré skal du se efter tæpper med meget høj slidstyrke. Når vi kommer ind med sko og vådt overtøj, skal det kunne holde til den del. Derfor anbefaler vi her, at kigge efter et kortluvet og uopskåret væg-til-væg tæppe.

Pas på dine væg-til-væg tæpper

Det er vigtigt, du passer på dit væg-til-væg i hverdagen. Derfor har vi her samlet et par tips til dig:

  1. Støvsug gulvtæpper uden et børstehoved
  2. Fjern pletter med det samme
  3. Få en professionel til at rense dine gulvtæpper

Find flere råd om behandling og rengøring af gulve og tæpper:

  • Ofte stillede spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail.